Tilbage til listen

Åbningen

Dato: 29. september 2016

Når bølgen slår indover molen søndag d. 18. august i Hvide Sande, så er det med et brag af kulturelle oplevelser for folk i alle aldre! 

'Shock Wave ' - åbningen af Kulturfestival Bølgen skal være med til at skabe fokus på de mange spændende ting, der sker rundt om i Kulturregionen, i den to måneder lange Kultufestival. Ringkøbing-Skjern Kommune sætter alle sejl, og sørger for at åbningsdagen giver genlyd, og sender chokbølger ud til de andre seks kommuner og resten af landet, når kunst og kulturlivet indtager Vestkysten. 

Der vil dagen igennem være dans, sang, musik, cirkus, akrobatik og meget meget mere i gaderne omkring Hvide Sande Havn. Det vil være en skøn blanding af landskendte kunstnere og regionale og lokale kunstnere, og arrangørerne er glade for blandt andre at kunne præsentere Barbara Moleko som hovednavnet denne dag. 

Der deltager kulturaktører fra alle syv kommuner, og du kan blandt andet opleve; Cirkusfabrikken fra Skive, Madsen & Amby fra Ringkøbing, Herning Musikskole, Den Kongelige Balletskole fra Holstebro, diverse up coming musik- og sangtalenter fra de syv kommuner, Ringkøbing-Skjern Museum, Hjerl Hede, Bovbjerg Fyr, Odin Teatret fra Holstebro, Teatret OM fra Ringkøbing, Art-Epi fra Kultursamarbejdet, og mange mange flere kommer og er med til at gøre dagen uforglemmelig for folk i alle aldre! 

Vel mødt i Hvide Sande søndag d. 18. august kl. 13.00 - 21.00 til et gratis kultur 'shock'! 

Ønsket er at skabe overraskelse; at skabe en 'chokbølge' gennem kunst, kultur og tværkulturelt samarbejde, og samarbejde på tværs af organisationer, locations og kunstnere.

I de uvante settings omkring havnen i Hvide Sande vil kunst og kultur møde erhvervsdrivende og borgere på en ny og finurlig måde, og vi ønsker herved at ændre på den typiske opfattelse af hvordan kunst og kultur opleves. Derfor bruges byrummet på en anderledes måde, hvor vi arbejder med det overraskende element gennem kunst og kultur på vejen gennem byen, fra sted til sted - a til b.

 

Der skabes oplysning om den kommende festival, ved at byde på brudstykker af hvad der kan opleves, og gennem opmærksomheden i de tværkulturelle samarbejder, får vi flere gæster til at komme ud i hele regionen og opleve Kulturfestivalen.

                                   RKSK

Ringkøbing-Skjern Kommune står for åbningen. Læs mere om ideen bag åbningen.

Tilbage til forsiden

Den sejlende ark

Den Sejlende Ark, et tremasters skib, kommer til syne mod vest. Et sejl er iturevet af stormens kræfter, og minder os om, hvor små vi er. Et andet sejl er regnbuefarvet og svulmer i vinden. Det minder os om, hvor stærke vi er. På det tredje sejl står: BØLGEN. Med stigende rytme banker hjertet i halsen. Vi bærer en fælles viden om rige skatte og livslange tab: Stormen kan bekræfte livet – og bølgerne kan selv på en sommerdag true det. Den Sejlende Ark kommer til os båret af havets åndedræt. Besætningen er blevet blæst godt igennem: Ideer er blevet rusket. Tankegods vipper i brændingen. Det kan være bygget af drivtømmer, makrel eller sko. Sat sammen af kakler, sten eller rav.

Kontakt åbningen

Det er Ringkøbing-Skjern Kommune, der står for åbningen af festivalen. Louise Kræppøth er koordinator. For mere information kontakt Louise på louise.kraegpoeth@rksk.dk
Læs mere >>